Præstationsangst under sex

”Åh nej! Bare "den" nu ikke SVIGTER MIG IGEN!”

Har man som mand en gang eller flere, oplevet at rejsningen ikke indfinder sig, når den ”skal”, kan man blive bekymret for, om det her nu er noget vedvarende, eller hvad? Jo flere gange man har rejsningsbesvær des mere bekymret kan man blive.

Fokus på, om ”den” nu vil eller ikke vil, kan virke selvforstærkende. Så jo mere opmærksomhed på rejsningen, des større er risikoen for, at det vil mislykkes også denne gang. Og jo mere tanken får lov til at sætte sig fast, des mere sejlivet kan problemet blive.

Det kan ikke alene påvirke selvtilliden, selvværdet og identiteten som ”RIGTIG MAND”. Det kan også påvirke parforholdet og bl.a. gå ud over intimiteten og nærværet.  Ja, hele ”temperaturen” i parforholdet, da man måske ikke tør ”lægge op” til noget, hvis det igen skulle mislykkes.

Er du singlemand, kan det betyde, at du måske ikke har mod på at gå ud og møde en ny partner, af bekymring for, om du ”ikke kan, når du skal” og at du derfor ikke sætter dig selv i den pinefulde og ubehagelige situation.

For mange mænd kan præstationsangst påvirke hele livskvaliteten betragteligt. Og da potensproblemer ikke er noget som mænd generelt deler med hinanden, kan man føle dig utilstrækkelig og ”umandig” i forhold til andre mænd.  Selvom tilstanden er meget mere udbredt og almindelig, end mange mænd ved, eller forestiller sig.

I Sexologisk Rådgivning og Parterapi kan jeg hjælpe dig med at finde tilbage til, hvornår og hvordan problemet er opstået, hvad der er med til at vedligeholde det, hvad du fremadrettet kan gøre anderledes og instruere dig i konkrete øvelser og teknikker, du kan træne hjemme, der kan afhjælpe din præstationsangst.

Næste
Næste

Manglende lyst til sex